HJÆLP SAMME DAG

 

 

 

 

 

 

 

Lægehuset Aalborg har konceptet hjælp samme dag.

Alle kontakter visiteres hverdage mellem 8-10. Der sidder flest ved telefonen fra 8-9 og det er også her, at lægerne er ved telefonen og visiterer.

Ved konsultation vil man primært møde en sygeplejerske, en læge under uddannelse eller en medicinstuderende, som altid har en erfaren speciallæge i ryggen. På den måde kan vi give dig den hjælp, du har brug for samme dag og samtidig levere en høj faglig kvalitet.

På denne måde sikrer vi os at der er tid og rum til at tage os af de patienter, der har mest behov for vores hjælp på et givet tidspunkt, og samtidig sikre at vi i hele vores åbningstid fra 8-16 har mulighed for at se akut opstået sygdom, der skal vurderes. 
Ud fra en faglig visitation i telefonen, vurderes det om konsultationen vil kunne foregå på telefon, video eller fremmøde. Det kan også vurderes, at det ikke findes nødvendigt med konsultation samme dag, men at tilstanden kan ses an med råd og vejledning

Du kan via min læge app bestille en tid til dagen efter fra kl. 12 dagen før. Her skal du skrive hvad det drejer sig om.
Klinikken forbeholder sig ret til at flytte tiden til en anden sundhedsfaglig end den du har valgt, hvis det vurderes nødvendigt.
Hvis ikke du skriver hvad det handler om, men efterlader feltet blankt, bliver tiden automatisk flyttet til den relevante sundhedsfaglige ift. hvad der står i dit sidste journalnotat.

Du kan også skrive en korrespondance/mail via min læge app til klinikken, evt. med et vedhæftet billede. Klinikken har 5 hverdage til at besvare korrespondancen/mailen.

Hvis der er brug for det, får du din faste sygeplejerske og læge. Det vil som regel være, hvis du har en kronisk sygdom, der kræver fast medicinsk behandling og de vil sammen med dig planlægge dit forløb så godt som muligt.

Hvis du skal have tid til kontrol af din kroniske lidelse, kan dette bookes langt frem i tiden, og som regel sørger vi for, at du får tiden med til din næste kontrol, inden du forlader konsultationen.
Vores sygeplejersker har altid lægen lige ved hånden, hvis der skulle blive brug for det.

HUSK konsultationen er tidsbegrænset, så det er lægen der sammen med dig vurderer hvor meget I kan nå.

Kun i specielle situationer kommer du ind til speciallægen.

Vi har daglig undervisning i klinikken, så vi sikrer en høj faglig standard. Vi har som mål at give mest til dem med størst behov. På den måde bruger vi vores ressourcer bedst.

Man vil stadig kunne forudbestille tider til visse typer konsultationer (se forsiden).