Du kan klare flere ting online. Du kan bruge appen Min Læge.
Bestil tid
Du kan bestille tid online til dagen efter fra kl. 12.00.
Når du bestiller en tid, skal du skrive kort, hvad du har brug for hjælp til. Det hjælper os med at sikre, at du får den rigtige tid hos den sundhedsfaglige, der bedst kan hjælpe dig.
Vi kan i nogle tilfælde flytte din tid til en anden læge eller sygeplejerske, hvis det fagligt vurderes at være mere relevant.
Husk derfor altid at skrive, hvad din henvendelse drejer sig om. Hvis feltet er tomt, kan vi være nødt til at flytte tiden ud fra oplysningerne i dit seneste journalnotat.
E-konsultation
Du kan skrive til klinikken via Selvbetjening eller Min Læge-appen. Du kan også vedhæfte et billede, hvis det er relevant for din henvendelse.
E-konsultation er egnet til enkle spørgsmål, som ikke kræver en undersøgelse eller samtale i klinikken.
Vi har op til 5 hverdage til at besvare din e-konsultation.
Forny din recept
Du kan anmode om receptfornyelse via Selvbetjening eller Min Læge-appen.
Hvad kan du bruge Min Læge-appen til?
Min Læge er en app fra de danske læger, som giver dig adgang til flere af de funktioner, du normalt bruger hos din læge.
I appen kan du blandt andet:
- bestille tid
- skrive en e-konsultation til klinikken
- se dine aftaler og tider
- anmode om receptfornyelse
- se prøvesvar
- få adgang til andre oplysninger om dit forløb hos lægen
Du kan derfor bruge Min Læge-appen som en nem digital adgang til din læge, når du ikke har brug for at ringe til klinikken.