PRAKTISK INFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Sundhedskort

Når du ankommer til klinikken, bedes du registrere dig på ankomstskærmen v.h.a dit sundhedskort.

Derefter tager du plads i venteværelset og vil blive kaldt ind, når det er din tur.

Husk derfor venligst at medbringe dit og dine børns sundhedskort.

TIP: Sundhedskortet kan med fordel downloades som app. 

 

Venteværelset:

I venteværelset sidder patienter med tid til både læger, sygeplejersker og medicinstuderende. Man vil derfor ikke blive kaldt ind i den rækkefølge, som man er ankommet.
Hvis du, mod forventning, synes du har siddet længe, så henvend dig til sekretæren.

 

 

Valg af læge:

Når du er tilmeldt her i klinikken, er du tilmeldt ALLE vores læger.
Du kan dog vælge at konsultere én bestemt læge, hvilket måske kan medføre ventetid m.h.t. konsultationstider.Alternativt kan du få tid ved første ledige læge.

Vi forbeholder os dog rettighederne til at ændre lægevalg uden forudgående varsel,

 

Telefonkontakt: 

Læger, sygeplejersker og sekretærer svarer telefoner: Alle hverdage fra kl. 8- 8.30, på tlf. 9813 5713.
Sekretærer sidder ved telefonen alle hverdage fra kl. 8-14.30, onsdag dog fra kl. 8-16 (fordi vi holder lukket ml kl. 12.30-14.30 pga møde)på tlf. 9813 5713.

Telefonen er åben alle hverdage til kl. 16.  

 

Konsultationer:

Til en konsultation er der afsat 10 min.
Til børneundersøgelser, små operationer mm. bliver der afsat ekstra tid.
Udfyldelse af attester: Du skal kontakte sekretærerne m.h.p. tid til udfyldelse af attest, da det kan variere hvor lang tid det tager, alt efter hvilken attest det drejer sig om.

Tid til vaccinationer bestilles på telefon til sekretær.

 

E-kommunikation:

Vi anbefaler, at du bruger MIN LÆGE app'en.

Du har også mulighed for at kontakte os elektronisk her på hjemmesiden ved at klikke på knappen LOGIN HER på forsiden.

For at logge ind, skal du bruge din nem-id. Der indtastes cpr-nummer på den person, henvendelsen drejer sig om.

Det vil sige al henvendelse vedr. børn, skal ske i barnets cpr nummer og ikke i forældrenes.

Børn under 15 år skal oprettes først. Følg vejledningen til højre for log-in.

 

Tidsbestilling:

Der skal altid bestilles tid til besøg i klinikken, uanset om det er hos læge, sygeplejerske eller medicinstuderende.
Tidsbestillingen foregår via MIN LÆGE-appen samme dag eller dagen før fra kl. 12, ved at klikke på knappen LOGIN HER på forsiden.  Tidsbestilling på telefonen er altid samme dag. Husk, at dit barn bookes i sit eget cpr.
Tidsbestilling til udfyldelse af attester SKAL ske pr telefon ved sekretæren, da det er individuelt, hvor lang tid det tager at udfylde disse.

 

Afbud:

Hvis du bliver forhindret, så giv besked snarest muligt, så en anden patient kan få glæde af tiden.
Dette kan ske på tlf. 9813 5713 mellem 8-14.30 alle dage bortset fra onsdag, hvor det er mellem  8-16.  Du kan også selv afllyse din tid på Min Læge-appen.

 

Forsinkelser:

Vi forsøger at overholde tiderne så godt som muligt, derfor er det vigtigt, at du overholder dit mødetidspunkt. Der kan opstå akut sygdom, som kræver lægehjælp her og nu, eller noget der tager lidt længere tid end beregnet og dermed rykker vores tidsramme med forsinkelser til følge.

 

Svar på prøver:

Vær opmærksom på ALLE svar på prøver gives via e-kontakt.

Skriv til lægen, at du ønsker svar på eks. blodprøve. Der kan normalt forventes svar indenfor 4-5 hverdage, da ikke alle svar kommer samtidig.